Det er svært at være 11 år… lørdag, 21. nov 2009
Skrevet af landsbytossen under autisme, hvaffornåwet??, kravlegården, landsbytossen, tanker, 53 kommentarer…der er så meget som man ikke forstår.
“Mulddrengen” hører nu til kategorien:
Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn, både og, og hverken enten eller…
Han får røde kinder, når der snakkes om pigen med de samme interesser som ham.
Han hader pludselig sin far overalt på jorden, og ville ønske ham hen hvor peberet gror.
De vigtige farvelmøs,- og kram, er ikke længere vigtige…eller rettere…: De er skam okay, hvis der ikke er nogen der ser det!
“Lad mig være i fred!!!” er nu den mest brugte sætning i hans ordforråd.
Og her til morgen, havde han fået sin første bums!! 
Det næste bliver vel et helt forkert hår, og en stemme i overgang…
Ak ja…
Der er vist ingen tvivl længere…puberteten banker på, den lille dreng bliver voksen.
Gad vide hvilken cocktail der bliver mixet ud af de ingredienser.
Gad vide hvordan vi skal tackle puberteten…..
Det handlede om et valg! tirsdag, 17. nov 2009
Skrevet af landsbytossen under autisme, den anden side af...., kommunalvalg, kravlegården, landsbytossen, samfund, 63 kommentarerI dag var der kommunalvalg.
Vi har boet her i kommunen i over 10 år nu, og har hvert eneste år, mærket besparelserne skære længere og længere ind til benet, for til sidst dette år, at skære knoglerne over!
Det startede med kommunalreformen.
Det eneste gode jeg kunne se ved den reform, var at vi pludselig fik mulighed for at vælge præcis den skole til vores “normale” børn, som vi længe har ønsket…endda uden at hive penge ud af kommunekassen, for det koster (så vidt jeg ved) ca. 55.000,- pr. barn der går i folkeskole på den anden side af kommunegrænsen.
Amterne blev nedlagt, og med dem, blev opgaverne på specialområdet lagt over til kommunerne. Men hvor blev pengene af??
I år kom “Mulddrengen” så for alvor til at mærke besparelserne, for hans skole gennem 3 år, blev tvunget til at nedlægge hele 5 lærer,- og pædagog-stillinger.
Ergo måtte han skifte skole, og allerede efter få uger, kunne hele familien mærke at det er det helt forkerte sted han er kommet hen til.
Vi benytter os af vores grundlovsikrede ret til at stemme…hver eneste gang!
I dag vidste jeg godt hvem JEG skulle stemme på!
Det blev IKKE Venstre, som har siddet på magten her i kommunen de sidste min. 8 år.
Det blev desværre heller ikke SF, selvom jeg i går snakkede godt med vores nabo, som er opstillet til valget…
Nej…det blev for en gangs skyld en personlig stemme, for jeg har flere gange nu snakket med et bestemt medlem af SocialDemokratiet…jeg anede faktisk ikke han var opstillet til valget, for snakken har udelukkende været fokuseret på det faglige område, og hvilke argumenter og værktøjer vi har brug for når vi skal til netværksmøde med kommunen i næste uge ang. vores dreng der har fået det meget værre, siden han blev tvunget væk fra den gode skole bare pga de skide besparelser!
I går fandt jeg ud af i vores lokale avis, at manden er kandidat til valget…Den mand ville jeg stemme på, for han véd hvad det drejer sig om…hans store arbejde med autister gennem flere år, og arbejdet indenfor psykiatrien, fortæller mig at dér er der en mulighed for at få én ind i kommunalbestyrelsen, der rent faktisk véd hvad det drejer sig om, og vil gøre alt for ikke at acceptere vingeskudte tåbelige forslag fra den til hver tid siddende magthaver, uanset parti!
Selvfølgelig håber jeg da vi får nye visioner på Stevns i form af nye kræfter…men kan dét ikke lade sig gøre, så håber jeg i det mindste at MIN stemme er med til at gøre bare en lille bitte forskel, i fordelingen af hjerner på kommunen.
Og hvis der er noget vores land-kommune har brug for, så er det menneskelige hjerner i byrådet, der véd hvad det handler om!!
Har I mon også brugt jeres stemme?
Dét spørger du bare ikke om!! tirsdag, 8. sep 2009
Skrevet af landsbytossen under autisme, den anden side af...., hvaffornåwet??, kravlegården, landsbytossen, mine digitale knips, små guldkorn, tanker, 88 kommentarerDR1 har for tiden en dokumentar-serie kørende, om mennesket, kroppen, sjælen, hjernen og….
Gæt hvem der sidder klistret til skærmen i dyb koncentration….
Ganske rigtig, det gør “mulddrengen”!!
Han kan spørge om hvordan livet bliver til, hvad kloning er for noget, og om der kan eksistere liv uden hjerne.
Han kan spørge om forplantningsevne (hvilket han i dén grad gjorde, da TV2 havde programserien “Mission Baby”), og om jeg stadig har flere æg tilbage i maven.
Han kan også sagtens slippe afsted med at spørge om hvorfor han har fået hår diverse steder, og om det er fordi han har tisset i sengen om natten, at der nogle gange er en våd plet på lagnet, når han vågner om morgenen…
Jeg er ikke stum, når han snakker om livet efter døden, og hvad der mon sker når man er død.
MEN…. når knægten stiller mig spørgsmålet om hvad meningen med livet er, efter at have set alle disse dokumentar-programmer, hvad skal jeg så svare??
Lige hvad dét spørgsmål angår, er der jo uendelige mange svar, så derfor tænkte jeg…:
-det er ikke nok at fortælle ham at meningen er at vi skal få det bedste ud af livet, og at livet er en lang læringsproces.
-det er vist heller ikke gjort med at fortælle ham at vi skal ende med at sidde i en hængesofa som oldgamle tudser, og se tilbage på et langt liv fyldt med gode minder.
-jeg tror faktisk heller ikke at jeg kan nøjes med at sige til ham: Det finder du ud af når du er gammel nok!
Så jeg kaster bolden op til jer her i Blog-land.
Kom med jeres bud på hvad meningen med livet er, og krydr det gerne med lidt chili, for når jeg tilsyneladende ikke har et svar til knægten, som jeg selv kan være tilfreds med at give ham, så er der vist noget der kunne tyde på at JEG heller ikke har opdaget hvad meningen med livet egentlig er….
Endnu… 
Der ER så dejligt!! tirsdag, 1. sep 2009
Skrevet af landsbytossen under den anden side af...., kravlegården, landsbytossen, mine digitale knips, specielle oplevelser, 32 kommentarerI weekenden var der besøg i kravlegården.
Svogeren med fruen fra Rumænien, og så min store dejlige datter, som også huserer her på bloggen.
Fruen mangler et blognavn, så der må jeg lige lægge hovedet lidt i blød…det skal nok komme med tiden…
Hun har nu gået til danskundervisning i et par måneder her i landet, og jeg er dybt imponeret af hende….universitetsuddannet gymnasielærer med speciale i matematik og fysik…et hjerte der brænder for at undervise, hvilket hun selvsagt har gjort i mange år i sit hjemland.
Hende og min dejlige datter er rigtig på bølgelængde, for er der noget de begge er vilde med, så er det matematik…
Forestil dig lige tossen hér, sidde som et kæmpespørgsmålstegn, da de to gik i krig med ligninger som var det havregrød, de havde fået ind med modermælken??!
Hun er nået så langt med sin danskundervisning, at hun allerede nu kan forstå de mest almindelige sætninger, og også lidt mere, hvis vi ikke taler alt for hurtigt…er der ord hun ikke forstår, spørger hun os, og vi svarer/forklarer så på engelsk…genialt…
Min store datter mangler vist også et blognavn…det kommer sikkert også med tiden…jeg skal bare liiige tænke lidt…
Nå anyway….der ER sgu dejligt på landet, især når jeg kan sidde ude på terrassen med min ældste, og smøge den i fred og ro…
Frit udsyn til stjernerne, og haven der efterhånden passer sig selv…vi sad og hviskede, mens vi kunne høre manden og de to andre sidde i stuen og snakke om hele verdenssituationen… ( eller var det nu ikke om de tumber, der ikke kan finde ud af at sortere deres skrald som de skal??)
Pludselig fik jeg øje på et lille kræ der luskede rundt ved lavendlerne, puffede til den ældste og hviskede…:
Sig mig lige…er det ikke et pindsvin??
Og sørme om det var!!
Den ældste har vidst en stor portion tålmodighed, for hun satte sig i haven med kameraet klart, og efter laaaang tid lykkedes det hende at få et pletskud af vores egen private havevagt….det er derfor vi ikke har nogen dræbersnegle…ha ha ha…
Ps.
Det ser vist ud til at den ældste har fået et blognavn… nu mangler jeg så bare fruen fra Rumænien. Nogen bud??
Fru Skrap… fredag, 14. aug 2009
Skrevet af landsbytossen under autisme, den anden side af...., hvaffornåwet??, kravlegården, landsbytossen, samfund, 48 kommentarerFru Skrap bærer briller, har en hesteknold i nakken, en god portion ekstra beskyttelse på sidebenene og så haaader hun at gå med brystebeholder!!
Fru Skrap er “mulddrengen”s mor, og fra næste uge også hans lærer….derfor det nye “navn”!!!
“Mulddrengen” skal skifte skole, noget vi alle har vidst allerede et par måneder FØR skoleferien startede…
Besparelser på special-området, har medført at hele 5 lærere på heldagsskolen har mistet deres stilling og dermed også de gode og positive oplevelser og udfordringer de hidtil har kunne stå op til hver eneste morgen på hverdage.
Besparelserne gør ekstra ondt, for antallet af børn med særlige behov er ikke tilsvarende faldet, så hvad gør en klog tosse der er mor til en skøn dreng der tilfældigvis er autist?
Møder i lange baner med kommune og skole, en sludder for en sladder, og dyyyb tavshed sommeren over….
Ikke engang da vi vendte hjem fra ødegården for 2 uger siden, lå der et brev med besked om hvilken skole “mulddrengen” skulle gå på.
Der skal jo spares!!!
I dag er “mulddrengen”s sidste dag i heldagsskolen, så fra på mandag går han altså i “Kravlegårdsskolen” og hans nye klasselærer hedder Fru Skrap.
Heldigvis kan hun finde ud af både engelsk, dansk, matematik og naturfag. Hun kan også cykle lidt på den 3-hjulede racer, så motion kommer også til at være en del af det daglige skema.
Det skal nok gå, for jeg stoler på hende….
Hvad angår landsbytossen, så er jeg sikker på hun er stærk nok til at holde fast på at den nye skole, ikke skal være et hvilket som helst tilbud!!
Jo, tossen er tilbage på Urban-bloggen…håber I har haft en forrygende sommer fyldt med gode minder!!
Jeg har i hvert fald….
Rumpenisse!! søndag, 12. jul 2009
Skrevet af landsbytossen under den anden side af...., landsbytossen, små guldkorn, specielle oplevelser, ud i det blå, ødegården, 40 kommentarer
Hver gang vi propper “Lynet” med kravlegårdens indhold og kører over broen til Sverige, bliver vi fyldt med barndommens glæde og forventninger.
Ja, det starter faktisk allerede NU, forventningens sus i maven, flere måneder, uger, dage, timer og sekunder før vi får lov igen.
Turning Torso er vartegnet for eventyrets begyndelse, og den ene gang hvor vi rent faktisk stod ved foden af denne gigantiske bygning, blev jeg helt rundt i reden af at kigge op på toppen.
Når vi først er kommet et godt stykke væk fra Malmø, begynder naturen at åbne sine vinduer.
Stort set hele vejen op til ødegården, har vi klippevægge til begge sider, kun afbrudt af de mest fortryllende skovsøer og store grantræer. Undervejs kommer vi igennem en masse småbyer, hvor der er sat kameraer op, og det er dælme sjældent vi oplever de svenske bilister have travlt med speederen.
Når vi nærmer os gården, er der en ganske bestemt rasteplads vi bare MÅ ind på….Pukavik
Dét lille sted giver plads til tankerne og freden i sjælen…Dejligt uberørt og utroligt nok er der aldrig ret mange der bevæger sig igennem skoven og ned til stenstranden.
Dette indlæg har jeg gået og puslet med i flere dage…side om side med de andre kladder jeg har liggende i urban-teknikkens klædeskab
Jeg kunne godt have valgt at kalde det “rejsefeber”, men titlen “rumpenisse” er mere rammende.
Jeg, en rumpenisse….med hang til sjælesteder, spørgsmål, der kan drive de mest tålmodige til vanvid, krejleren og den oldgamle tosse, der elsker sin “Astrid Lindgren”, og barndommens glæder…
Jow…jeg er gået i sort…fortællingerne er gået i stå, og lysten til at kommentere og læse herinde er større end hvad jeg rent faktisk formår! 
Midt i panikken over at jeg STADIG ikke har pakket færdig og endnu ikke har fået computer-bøvlet til at falde på plads, tændte jeg mig en smøg og gik ud for at tømme postkassen for alle de reklamer, som jeg alligevel ikke skal spilde min tid på at gennempløje for denne gang….
For helvede…jeg skal jo med hele den pukkelryggede kravlegård til ødegården…op til mit helt specielle sjælested…dér hvor jeg for alvor kan finde helt ind til den tudsegamle tosse med hang til rumpenisser…dér hvor jeg for alvor kan føle mig fri…
Roder reklamerne igennem af gammel vane, for tænk nu hvis der var et godt tilbud…
Midt i mellem Bilka-avisen og “det ta´r kun 5 minutter”, lå en lille hvid kuvert med frimærker jeg aldrig havde set før…en semi-tyk kuvert…hmmmm
Afsenderen var ingen ringere end Betteskov, med tak for en hyggelig film-aften tværs over det store hav, og indholdet var intet ringere end det allermest typiske amerikanske E-nummer-guf, nemlig:
Gello…det blævrende gele, som jeg simpelthen IKKE fatter amerikanerne kan være så vilde med…. 
Jeg blev SÅ glad for at få det lille brev fra Betteskov, med varme ord fra den anden side af det store hav, så derfor sidder jeg nu her…i teknikkens klædeskab, og finder en af de slidte kladder frem, fylder lidt tossede bevingede gloser på, foruden lidt visuelt guf fra “hinsidan”, hvisker blidt til Betteskov, at jeg sagtens kan forstå hvor svært det er at stå med et ben i hver lejr…at skulle lukke et kapitel, gå videre til det næste i livets bog, for måske på et snarligt tidspunkt, at vende tilbage til det forrige kapitel, for tænk nu hvis den lille detalje med den hvide hængesofa bagerst i haven, og alle minderne, blev skubbet i baggrunden til fordel for andre små detaljer der endnu ikke var tid til…
Ting Tager Tid, og sådan er det “bare”….
På samme måde tager det sin tid for mig lige nu, at få pakket de sidste ting, vente til det er afgangstid til “hinsidan”, glæde mig til de jublende hvin, der som altid kommer fra poderne på bagsædet når vi kan se ødegården for enden af skov-vejen….
Men når jeg først står midt i det hele….så véd jeg at det er i nuét jeg lever…og dét går sgu nogen gange ALT for stærkt!!
Hav en rigtig god sommer, jer derude i Blog-land, og jer, jeg nyder at læse over skulderen….jeg regner bestemt med at jeg vender stærk tilbage, i hvert fald stærkere end jeg føler mig lige nu…
Advarsel…. onsdag, 24. jun 2009
Skrevet af landsbytossen under landsbytossen, mine digitale knips, specielle oplevelser, tanker, ud i det blå, 25 kommentarerJeg siger jer….hvis I kommer til Stevns i den nærmeste fremtid, så er landevejene nu endnu mere usikre end de længe har været…
Den 3-hjulede cykel er landet i kravlegården, så NU er tossen for alvor mobil…eller øøøøhm…sådan da…skal jo lige vænne mig til den ikk’??!!
Men planen er i hvert fald at jeg denne sommer endelig efter 3 år, kan komme til at cykle med de små poder igen…ikke langt, men langt nok til at jeg kan være med til de små mini-skovture i området…
Der hvor vi pakker kurven med kiks og saftevand og smider et tæppe på bagagebæreren, og så bare finder en lille grøn plet hvor vi kan være sammen på den feeeede måde…
Planen er også at jeg kan hente de små fra børnehave og skole, uden at skulle koldstarte bilen hver eneste dag…
Jeg glæææææder mig til den dag, hvor jeg kan lave bare en lille bitte smule mere med poderne, end jeg kan i dag…
Be carefull out there 
Wall-E på kryds og tværs… onsdag, 24. jun 2009
Skrevet af landsbytossen under blogleg, kravlegården, landsbytossen, små guldkorn, specielle oplevelser, tanker, 23 kommentarerI søndags fik den skønne Betteskov den tanke at holde videoaften på tværs af det store hav.
Tossen og kravlegården var ikke sen til at hoppe med på dén idé, for ærligt talt..selvom Betteskov ikke skulle sidde i samme sofa som os, og guffe popcorn og slik, med en giga stor kande saftevand på sofabordet, så var hun dælme med os i tankerne!!
Især i ungernes….
- Jamen mor…kan hende Betteskov godt følge med i Wall-E, når hun sidder ovre i Amerika, og kan hun forstå hvad Wall-E siger, når hun bor derovre…??
En lille rask forklaring om at det var fjernbetjent videoaften, gjorde dem tilfredse nok til at jeg kunne få et lille gensyn med den dejlige robot, der har de mest følsomme øjne længe set…ja ja…som det nu kan beskrives når der er tale om en animeret computerfilm…
Men jeg må give tegnerne og forfatterne bag filmen dén glæde:
De forstår sgu at fange de små poder med følelser, der for alvor beviser at børn og barnlige sjæle sagtens kan finde ud af at kærlighed er en svær størrelse, for alle slags personligheder….
Efter at have siddet og bandet popcornene laaangt væk, fordi de som sædvanlig satte sig fast mellem tænderne og IGEN mindede mig om, HVORFOR jeg IKKE spiser popcorn normalt, lagde jeg mig på sofaen og nød filmen og den lille robot…
“Trolden” på 4½ sad med sin egen Wall-E i hænderne…pillede ved knapperne så hænderne og larvefødderne fik liv, og slugte ellers bare filmen som han altid gør, i den barnlige glæde han er så god til at vise råt for usødet…
“Ormen” (der forøvrigt fylder 8 år i morgen) sad stille de første 20 minutter af filmen, indtil hun havde tømt sin egen skål med popcorn og bællet et par glas saftevand….så fik hun nok af at sidde stille og rendte ud i haven, for at brænde et par tons krudt af….suuuuk
“Mulddrengen” på 11, var som sædvanlig lige så opslugt af filmen som “trolden”, og jeg nød rent faktisk at ligge der, og bare suge deres ansigtsudtryk til mig…
Ind i mellem fik jeg set på skærmen, og følgende Youtube-link beskriver vist meget godt de scener jeg fik set i de øjeblikke hvor jeg tilfældigt fik åbnet øjnene og husket mig selv på at jeg jo havde en aftale med Betteskov om at se denne film med hende i cybertankerne….
Men alt i alt, så fik jeg da denne gang set det meste af en smadder sød film om en lille bitte robot, der er helt alene på Moder Jord, indtil en skønne dag…..
Nyd klippet fra Youtube og musikken dertil, og har du ikke allerede set filmen, så er det dælme på tide!!
Hvis du ikke tror på mig så tjek cegebe’s glimragende anbefaling af filmen ud!!
Tak for denne gang Betteskov…Det var sgisme hyggeligt at være i selskab med dig og de andre der frivilligt hoppede med på en alternativ gang samvær…
Urbantips for dummies… onsdag, 10. jun 2009
Skrevet af landsbytossen under den anden side af...., hvaffornåwet??, landsbytossen, 15 kommentarer
Start med “nyt indlæg“, som altid når Urban-bloggen skal beriges med dine tossede tanker.
Ovenover din skriveboks, ser du “tilføj medier“. Den klikker du bare på, og så er det ellers videre til næste trin:
Når du klikker på “vælg filer“, får du adgang til din egen computer, og dér skal du jo så bare finde det billede du gerne vil sætte ind i dit indlæg.
Klik på billedet og din skærm skulle gerne komme til at se nogenlunde sådan hér ud:
Hvis du vil have dine billeder skal være samme størrelse som de er i min blog, skal du sørge for at der er sat hak i de to bokse pilene peger på…
Skal billederne være lidt mindre, sætter du bare et hak i “thumbnail” i stedet for “medium“.
Skal der flere billeder ind i indlægget som i det her indlæg…følges det blot trin-for-trin, for hvert billede.
Inden du uploader billeder til dit medie-bibliotek på din Urban-blog, vil det nok være en smart idé først at have gjort det mindre i f.eks “Paint”, som de fleste computere har liggende…i hvert fald min har det program.
Billedet skal enten være en JPEG-fil (eller en gif-fil, hvis du er til animerede billeder), og størrelsen skal helst ikke være over 100 kb.
Hvorfor dog dét??
Jow…jeg går jo jævnligt på runde i teknikken her på bloggen, og har opdaget at der kun er plads til 100 MB filer/billeder, så hvis de fylder alt for meget, er der jo ikke plads til de store billedreportager i en blog, og da slet ikke hvis du som jeg, ikke holder sig tilbage med de ekstra kryderier til de tossede tanker…
En anden ting, ved et billede der fylder f.eks 2 MB, er at det tager forfærdelig lang tid at åbne indlægget, for dem der gerne vil læse med over skulderen…
Nu skulle du gerne være klædt på til leg på bloggen….og hvis du også vil lære at sætte en Youtube-video ind som jeg gør…så sig bare til… 
Moderne skattejagt… søndag, 31. maj 2009
Skrevet af landsbytossen under kravlegården, landsbytossen, mine digitale knips, små guldkorn, specielle oplevelser, ud i det blå, 25 kommentarerNogen gange skal man bare gribe chancen, og dét gjorde tossen hér for et par uger siden, da jeg kommenterede en anden nær netvenindes blog.
Jeg har “kendt” hende i næsten 3 år, uden nogensinde at have haft anden kontakt end mail, privat net-snak og tlf….så da hun i sin blog, skrev hun ville ramme djævleøen sidste weekend greb jeg altså chancen….
-Hvis du kan finde vej til Stevns, så er døren åben, kaffen klar og madrasserne foldet ud…
“Pas nu på, jeg ikke tager dig på ordet, tosse“, var hendes reaktion på dén kommentar, hvorpå jeg ikke kunne andet end at skraldgrine og forsikre hende og datteren om at når man bor på landet, så ER døren sgu åben!!
Carpe Diem, er et af mine yndlings-ordsprog, og Jordanden dukkede altså op i kravlegården om fredagen med datteren og en godt mishandlet buket pæoner, der ikke havde brudt sig særlig meget om DSB’s forhold.
Og buketten var skam ikke færdig med mishandlingen, for den tog også en tur på snotten ud af bagagerummet, da vi nåede indkørslen…men skidt…for de der overlevede strabadserne, stod faktisk flot i en hel uge. Og sikke en dejlig duft, de leverede…mmmmmm 
Nå, men der blev krammet og budt velkommen…frokosten kom hurtigt på bordet, og SÅ var det tid til geocaching/skattejagt!
Det er ikke tilladt at krydse Tryggevælde-å, uden at tage et smut forbi Elverhøj… Sagnet fortæller nemlig at elverpigerne huserer hér, side om side med elverkongen, og det er nok en af de få gravhøje i landet, hvor bonden for alvor overholder pløje-afstanden, for ingen vil lægge sig ud med dem….der er høsten stadig for vigtig.
Når man står foran Elverhøjen, føles det lidt på samme måde som når man står og glaner på “Den lille Havfrue”… er den virkelig ikke større??
Og nej…den ER faktisk slet ikke så stor, og jeg husker da kravlegården første gang skulle på udflugt til højen…vi nåede næsten Karise, før vi opdagede ved et tilfælde at vi var kørt for langt…hehe
Du gør det HVER gang…kom nu videre, altså!!!
Det der geocaching er en form for moderne skattejagt med GPS, og Jordanden havde allerede kodet koordinaterne ind for en del af skattene, og heldigvis var der også en ved Elverhøjen.
Det var dog ikke en bytte-skat, men blot et lille rør med en logbog i…men de fulgte alligevel spændte med, da røret blev åbnet og loggen kunne opdateres…
Og SÅ gik vi ellers i gang med den store og laaange skattejagt, for en bytte-skat ville vi altså også finde!!
Ved Karise kirke, skulle der ligge en bytte-skat, som foregår på den måde at man tager en lille ting med, f.eks viskelæder, elastik eller andre små-sager, og så må man bytte med en anden ting fra skatten. (Hvis man finder den vel at mærke)
Men selvom vi ledte læææænge og grundigt, så var skatten altså gemt lidt for godt, og vi måtte opgive…
…men kun for at fortsætte til en skov, hvor der også skulle ligge en bytte-skat…Skoven var nu ikke helt almindelig, hvis man skulle tro “trolden“s ord, for der var både trolde og “bøsser” og rumpenisser derinde, og i sådan nogle tilfælde er det godt der var masser af ledige hænder, han kunne holde godt fast i….hehe
Men fandt vi skatten??
Nææææ…vel gjorde vi ej!!
Ungerne var efterhånden godt trætte og slukørede, men vi besluttede at give den en ekstra én på GPS’en, og kørte mod Himlingøje, for en skat, ville vi altså ikke snydes for!!
Se, dét var faktisk slet ikke så dårlig en idé, for udover heste og den lokale “gris”, fandt vi endelig skatten!!!
De små hænder dykkede hurtigt ned i lommerne, fandt de små bytteting og fulgte glædeligt med på sidelinjen, mens Jordanden fik opdateret loggen i den lille plastic-bøtte.
Vi nåede lige akkurat tilbage til bilen, før himlen åbnede sluserne, så “talk about timing”…YES
Tilbage i kravlegården fik vi spist aftensmad, knevret, set billeder, knevret, drukket kaffe, knevret, redt op i stuen, knevret, drukket kaffe, spist wienerbasser, knevret, sagt godnat kl bøv om natten, OG knevret…( big surprice huh??)
Næste morgen var det Jordanden der stod for morgenmaden, og ved middagstid var det desværre tid til at sige farvel for denne gang….men inden da havde hun sørget for at jeg sad tilbage med en signeret udgave af hendes bog
Tusind tak, Jordand….jeg håber du er klar over hvor rørt du gjorde mig lige dér!!
Det eneste ØV der var ved weekendens glæder med Jordanden??
DSB koster kassen, og en enkelt overnatning med skattejagt og knevren levner slet ikke timer nok i døgnet til at blive færdige med dén slags…. 
Næste gang Jordanden lander på Stevns, bliver der også sat tid af til koordinater med GPS’en, for jeg har nemlig opdaget hvor storkerederne ved Tryggevælde er, og skatten ved kirken er også luret…det er bestemt ikke sidste gang jeg hopper med på sådan en skattejagt af den moderne slags…nope
**Hvis du undrer dig over at “trolden” synes “bøsser” er farlige, kan jeg berolige dig med at det er af den slags der svæver i luften og siger “UUUUH”
